| |
|
Akustisk lydbillede
Jeg har spillet klaver siden jeg var syv og som hyggepianist
siden jeg var sytten år. Jeg er i dag 25 år.
Skal jeg give et kendemærke, så er det at musikken skal være
levende. Derfor spiller
jeg allerhelst på et rigtigt klaver eller flygel, hvis et sådant
er til stede.
Hvis ikke medbringer jeg selv et digital klaver af bedste kvalitet, som
klinger så tæt på den akustiske
lyd som muligt. Orgel og rytmeboks er bandlyst - eller
i hvert fald ikke noget jeg kan tilbyde.
Jeg spiller en bred vifte af melodier fra Bach's tid og op til vore dage.
Udover populære klassiske stykker og jazz-standards holder jeg især
meget af sange fra den danske sangskat
og variationer over kendte børnesange. Kodeordet er igen det
akustiske klavers levende lydbillede, hvortil jeg synes
den slags melodier falder bedst / passer mest naturligt.
Modsat med mange moderne popsange a' la Shubidua, Abba og Kim Larsen -
som jeg ofte synes passer dårligere til den rene akustiske klaverlyd.
Klik her for at høre et lydeksempel.
|
|